Om hunderacen Shih-Tzu

Shih Tzu, eller løvehunden, formodentlig opstået ved krydsninger mellem Lhasa Apso, bragt til Kina i 1700 tallet og indfødte pekingesere. Shih Tzu blev farvorithunden hos det Kinesiske hof. Racen var reserveret til hoffet i mange år efter at Kineserne begyndte at handle med vesten.”

Racen, som vi kender den idag i Vesten, har sin fortid i det kejserlige Kina. Men Shih-tzu’ens historie strækker meget langt tilbage i tiden. Hvordan racen egentlig er opstået ved vi ikke med sikkerhed. Der er i tidens løb skrevet og fortalt meget om, hvordan racen kan være opstået. F.eks. om den er resultat af opdræt i Kina på en kortsnudet hund af kinesisk afstamning og en tibetansk hund. Eller om det er en ren tibetansk race, der er opdrættet videre på i Kina. Der er i hvert fald næppe nogen tvivl om, at Shih-tzu’ens forfædre oprindelig stammer fra Tibet, hvor den hørte til den omfattende gruppe af “hellige hunde” eller “løvehunde”, som de tibetanske munke, opdrættende i klostrene og holdt strengt afsondrede fra omverdenen. Kun sjældent blev de givet væk som et tegn på særlig agtelse, heraf navnet “Lykkebringeren”. Løvehundens tilknytning til den tibetanske Buddhisme, der bygger på er reinkarnationsprincip, kan spores tilbage til det 7. – 8. århundrede e. Kr.. De små hunde blev behandlet som om forskellige personer havde taget ophold i deres kroppe. De blev desuden anvendt i religiøse ceremonier, bl.a. som en vigtig bestanddel i begravelsesceremonier og heraf Løvehundens tilnavn “Dødsdragehunden”; der jager den onde ånd ud af den døde.

Men det var i Manchu-kejserdynastiets tid ( 1583 – 1912 ) og især under den sidste kejserinde Tzu-Hsi, at shih-tzu fik sin storhedstid. Det fortælles, at kejserinden Tzu-Hsi skal have været meget interesseret i opdræt på farver og skal have foretrukket honning eller den kejserlige gyldne farve.
Hun lagde meget vægt på farveaftegningernes symmetri og symbolikken, f.eks. den stærkt ønskede hvide pandeblis, den symboliserede et af de 42 overordnede Buddha-tegn. Efter kejserindens død i 1908 og Manchu-dynastiets fald i 1912 fortsatte eunukkerne i paladset i Peking opdrættet af shih-tzu. Da opdrættet ikke længere var undergivet kejserindens strenge kontrol. Hændte det, at hunde blev smuglet ud af paladset, solgt af palads-eunukkerne til den kinesiske adel eller givet som gaver til betydningsfulde udenlanske besøgende i Kina.

Op igennem tiden har Tibets åndelige overhoved Dalai Lama foræret små hunde af »løvehunde«-gruppen til de kinesiske kejsere. Og på denne måde kom shih-tzu’en til at gøre sin entre i den vestlige verden i 1930′erne

Opdrættet af Shih-tzu i Danmark er baseret på blodlinier fra i alt 6 importer af Shih-tzu fra Kina til England/Irland i 1930 og

Norge i 1932. Den første import af Shih-tzu til Danmark fandt sted i midten af 1930’erne.

Opdræt af Shih-tzu begyndte i 1947.

En talemåde som mange Shih-Tzu ejere kan tilslutte sig lyder:

Der er altid plads til en shih-tzu til!

Hvordan er en Shih-Tzu?

Der findes mange dejlige hunderacer, men ingen så dejlig og bedårende som Shih-Tzu’en.

Den elsker alle mennesker, og den er en stor børneven. Dog må man beskytte den mod alt for livlige små børn, men det er jo tilfældet med alle hunde og børn. Barn og hund skal lære at omgås hinanden. Ansvaret er forældrenes.

Shih-Tzuen er meget lærenem og efter en kort indlæringsperiode, hvor man roser meget og har en lille godbid parat, når den kommer styrtende, kommer den altid, når man kalder.

Desuden elsker de fleste Shih-Tzu’er at spille bold, at hente ting, og de kan være hele cirkusartister, der springer over små forhindringer, står på bagbenene og danser.

Den gøer ikke, eller kun meget sjældent, så den passer fint ind i en lejlighed. Da den ikke kræver meget lange motionsture, egner den sig også fortrinligt til ældre eller gangbesværede mennesker.

Da Shih-Tzu’en er en lille hund, kan man sagtens have den med på familiebesøg, og den nyder at komme med på ferie. Der er som regel ingen problemer ved at have dem med på hotel eller restaurant, hvis blot man spørger pænt og har hunden i snor.

Pelspleje

At pelspleje sin Shih-Tzu er en dejlig hobby, som bærer lønnen i sig selv. Man får en smuk og veltilpas hund og forholdet mellem hund og ejer bliver styrket.

Men start med det samme du har fået din hvalp. Også selv om du ikke syntes, den trænger til at blive børstet, hvis man ikke går så meget op i at udstille hunden, kan den også “bamseklippes” & alm. trimmes, som også giver den et dejligt naturligt udseende, det gør det nemmere at holde den i dagligdagen.

  1.  Anskaf dig gode redskaber. Kam, børste, saks, negleklipper, hårtørrer og et lille tæppe Pet-Bed. Herudover en god hundeshampoo. Spørg din opdrætter hvad vedkommende kan anbefale.
  2. Læg din Shih-Tzu på det lille tæppe, hold den med den ene hånd, tal sødt til den og børst let og forsigtigt, så den finder ud af, at det ikke er farligt. Dette gentages dagligt. Øjnene renses også dagligt, evt. med en vatpind dyppet i boraks.
  3. Vask din hvalp hver fjortende dag. Også for at træne den. Vask omkring øjene med lidt sæbe mellem tommel og pegefinger. Der kan danne sig små knuder af snavs. Skyl grundigt. Derefter vaskes hele kroppen. Følg ellers instruktionen på din shampoo. Når badet er overstået pakkes hvalpen ind i et håndklæde. Herefter tørres pelsen helt tør med hårtørreren, samtidig med, at du børster let i pelsen. Tilsidst sættes pelsen på hovedet med en lille elastik. Næste gang du reder hvalpen, klipper du forsigtigt elastikken ud og tager en ny. Som prikken over i’et, laver du en flot midterskilning, og nu skulle du gerne have en lille lækker og yndig hvalp.
  4. Poterne ordnes 1 gang om måneden. Klip neglene, gerne et par millimeter ad gangen, indtil du og din hvalp har fået øvelsen. Når det er overstået, klippes hårene væk mellem trædepuderne. Pelsen på poterne klippes til, ca. 1 cm. fra neglene hele vejen rundt.
  5. Omkring 7 måneders alderen begynder pelsen at få uld, så nu skulle din hvalp gerne have lært at ligge stille under børstningen. Er der filtre i pelsen, skiller man hårene fra hinanden med fingrene inden man børster. Udredningsvæsker kan købes, og det letter processen. Nogle svære steder, som du skal være opmærksom på at få redt i bund, er bag ørerne, under hage og armhuler og omkring øjne og mund. På halen bruger du kun børsten, da disse hår nemt knækker af, og en tjavset hale er et kedeligt syn. Skulle din Shih-Tzu en dag have dårlig mave, så afføringen hænger i pelsen, fjernes dette bedst med håndbruseren. Kammen fjerner også pelsen. Heldigvis er Shih-Tzu’en udstyret med et eminent fordøjelsessystem, dens afføring efterlader ingen spor i den lange pels.
  6. Når din Shih-Tzu er voksen, børstes pelsen hveranden dag, og det anbefales at bade hunden hver tredie uge. Flere gange årligt afholdes der plelsplejedemonstrationer rundt om i landet. Oplysning om disse kan fås hos din opdrætter eller hos racerepræsentanten.

website af atriumWeb ApS - Online markedsføring

Navigation